Gå til indhold

Gode nyheder: Vi forventer, at alle syv byer får tilskud fra fjernvarmepuljen!

Ny politisk aftale afsætter flere midler i fjernvarmepuljen. Det er godt nyt for alle dem, der ser frem til at få fjernvarme.

Fjernvarme

18. april 2024

Ny politisk aftale afsætter flere midler i fjernvarmepuljen. Det er godt nyt for alle dem, der ser frem til at få fjernvarme.

Mandag den 15. april blev der indgået en politisk aftale om flere midler i fjernvarmepuljen. Det betyder, at der afsættes de i alt 35,7 millioner kroner til FFV's fjernvarmeprojekter, som der oprindeligt blev søgt om.

I den første ansøgningsrunde var det kun Korinth, der slap gennem nåleøjet og fik tilskud, men nu kommer de øvrige projekter altså også med: Espe, Brobyværk, Faldsled, Horne, Vester Aaby, Falsled og Millinge/Svanninge - ud over Korinth.

Vi ved endnu ikke, hvordan processen bliver, altså om vi skal søge igen, men tilskuddet skulle under alle omstændigheder være sikret - det er vi rigtig glade for!

Det er gode nyheder

Det er gode nyheder, at der er så stor politisk opbakning. Det giver gode forudsætninger for også at få fjernvarme til Espe, Brobyværk, Faldsled, Horne, Vester Aaby og Millinge/Svanninge inden for relativt nær fremtid.

Men man er stadig stadig nødt til at væbne sig med tålmodighed.

FFV kan ikke køre syv fjernvarmeprojekter samtidigt. Vi kan ikke risikere at stå med et milliontab til projektering og udbud, hvis projekterne viser sig at være for dyre, når vi modtager tilbud.

Derfor er planen, at vi udbyder Korinth-projektet som det første. Viser det sig, at priserne fra projektforslagene holder, så kan vi sammen med arbejdsgrupperne i de øvrige byer gå videre med at indsamle bindende tilsagn i de øvrige byer og være mere sikre på, at priserne man binder sig til, også holder.

Viser tilbuddene priser, der er meget højere end forventet, indkalder vi arbejdsgrupperne til møde for at beslutte, hvad vi gør.

Vi er godt i gang

Vi er allerede så langt i processen i Korinth, at vi vil holde et borgermøde i maj, hvor vi informerer nærmere om projektet og går i gang med at indsamle underskrifter. Når regnskabet gøres op til september, bliver det afgørende, hvor stor tilslutningen er: Vi skal have 384 husstande med for at gå videre med projektet.

Hvis vi lykkes, sendes projektet i udbud, og når vi så har priserne derfra, kan vi være mere præcise i forhold til de øvrige byer med hensyn til, hvad det er man binder sig til.

Korinth bliver derfor afgørende på flere måder. Det er nogle gode erfaringer at gøre os, som vi kan drage nytte af i de næste projekter, hvilket kan gøre processen hurtigere.

Spørgsmål skal rettes til Christian Møller på tlf. 21705398 eller mail: chmo@ffv.dk

Del artikel

Relaterede nyheder