Gå til indhold

Sortering af dit affald

Har du helt styr på din affaldssortering? I sorteringsvejledningen kan du se de forskellige affaldstyper og hvordan dit affald skal sorteres.

Få styr på din affaldssortering
Madaffald

Madaffald er alle mad- og grøntsagsrester, fx:

Ja tak til

  • Ris, pasta og ost
  • Grøntsager og frugt, rå kogte og skrællede
  • Kaffefiltre og teposer
  • Fisk, kød, pålæg og ben
  • Skaller fra æg og nødder
  • Sovs og fedt
  • Brød og kager

Nej tak til:

  • Emballage
  • Vatpinde, bleer og servietter
  • Aske og cigaretskodder
  • Jord og haveaffald
  • Kattegrus

Skal det i pose?
Madaffald skal i de grønne affaldsposer. Dem får du udleveret sammen med de nye beholdere. Husk at binde knude på posen.

Når du er ved at løbe tør for poser, kan du binde en tom pose om håndtaget på din beholder. Så vil din renovationsmedarbejder lægge nye poser til dig. Du kan også hente nye poser på din genbrugsstation.

Hvad sker der med affaldet?
Når du sorterer dit madaffald, er du med til at producere grøn energi. Madaffald omdannes nemlig til biogas, der kan bruges som brændstof eller til produktion af el og varme.

Poserne er lavet af genbrugsplast
De grønne poserne er lavet af 95% genbrugsplast. De bliver sorteret fra efter indsamling og kan genanvendes til nye poser.

Restaffald

Restaffald er de materialer, som ikke kan genanvendes:

Ja tak til:

  • Pizzabakker og chipsposer
  • Snavset papir og pap
  • Plast, der ikke kan rengøres, fx tandpastatuber
  • Dyrestrøgelse, kattegrus og hundeposer/hundelort (skal pakkes ind)
  • Bleer og hygiejneprodukter
  • Støvsugerposer
  • Filter- og cigaretskodder
  • Sod og aske (skal pakkes ind)
  • Flamingo
  • Gavepapir og gavebånd

Nej tak til:

  • Genanvendeligt affald
  • Batterier og farligt affald
  • Elektronik og elpærer
  • Sten

Hvor skal det hen?
Restaffald skal afleveres i almindelige affaldspose (som du selv anskaffer). Husk knude!

Hvad sker der med affaldet?
Restaffald er det affald, der ikke kan genanvendes. Det bliver brændt, og varmen fra forbrændingen udnyttes til el og varme.

Sørg for at sortere så meget affald som muligt til genanvendelse, inden du smider resten ud til restaffald.

Glas

Ja tak til:

  • Drikkeglas og vinglas
  • Flasker, fx vin og dressing
  • Emballageglas, fx fra syltetøj

Nej tak til:

  • Keramik og ildfaste fade
  • Vinduesglas og spejle
  • Akvarier
  • Elpærer

Hvor rent skal det være?
Glas skal være tømt for indhold, men behøver ikke at være helt rent.

Hvor skal det hen?
Glas og metal afleveres i det samme rum i affaldsbeholderen. Lægges direkte i beholderen med låg på. Nej tak til poser og anden indpakning, også ved glasskår.

Hvad sker der med affaldet?
Glas og metal skilles af og genanvendes til nyt glas og metal. En flaske eller syltetøjsglas kan smeltes om til nye glas eller flasker.

Faktisk kan hele 89% blive genanvendt. På den måde sparer vi råstoffer og bruger mindre energi i fremstillingen af nye produkter.

Metal

Ja tak til:

  • Øl- og sodavandsdåser
  • Konservesdåser
  • Alukapsler fra fyrfadslys og alubakker
  • Metallåg og -kapsler
  • Køkkengrej og værktøj (ikke elektronisk)
  • Søm og skruer

Nej tak til:

  • Elektronik
  • Batterier
  • Farligt affald, fx spraydåser og lightere.

Hvor rent skal det være?
Metal skal være tømt for indhold, men behøver ikke at være helt rent. 

Hvor skal det hen?
Metal og glas afleveres i det samme rum i affaldsbeholderen. Lægges direkte i beholderen. Nej tak til poser og anden indpakning.

Hvad sker der med affaldet?
Metal og glas skilles af og genanvendes til nyt metal og glas. Metal fra en makreldåse kan smeltes om til nye produkter som cykler, gryder og nye dåser. På den måde sparer vi råstoffer og bruger mindre energi i fremstillingen af nye produkter.

Pap

Ja tak til:

  • Papemballage og bølgepap
  • Kartonemballage, fx fra morgenmadsprodukter
  • Køkken- og toiletruller

Nej tak til:

  • Vådt og beskidt pap
  • Pizzabakker
  • Mælke- og juicekartoner
  • Stort pap fra møbler og lignende

Hvor rent skal det være?
Pap skal være rent, tørt og uden madrester. Der må godt være tegnet og skrevet på det.

Hvor skal det hen?
Pap og papir afleveres i det samme rum i affaldsbeholderen. Lægges direkte i beholderen. Nej tak til poser og anden indpakning.

Riv gerne papkasser i mindre stykker, inden de smides i beholderen. Større mængder pap skal afleveres på genbrugsstationen.

Hvad sker der med affaldet?
Pap og papir bliver skilt ad og genanvendes til nyt pap og papir.

Der bruges 75 m3 vand til at fremstille et ton nyt pap, men kun 15 m3 vand til samme mængde genbrugspap.

Ved at genanvende sparer du naturressourcer i form af træ og vand - og du er med til at mindske energiforbruget og dermed CO2-udledningen.

Papir

Ja tak til:

  • Aviser og reklamer
  • Ugeblade og brochurer
  • Tegnepapir og rudekuverter
  • Æggebakker

Nej tak til:

  • Gavepapir og plastbelagt papir
  • Vådt og beskidt papir
  • Bøger
  • Papirduge, servietter og køkkenrulle

Hvor rent skal det være?
Papir skal være rent, tørt og uden madrester. Der må godt være tegnet og skrevet på det.

Hvor skal det hen?
Papir og pap afleveres i det samme rum i affaldsbeholderen. Lægges direkte i beholderen. Nej tak til poser og anden indpakning.

Hvad sker der med affaldet?
Papir og pap bliver skilt ad og genanvendes til nyt papir og fx æggebakker. Det kan genanvendes igen og igen.

Ved at genanvende sparer du naturressourcer i form af træ og vand - og du er med til at mindske energiforbruget og dermed CO2-udledningen.

Plast

Plast er både hård og blød plast (plastfolie). Vær opmærksom på, at plast skal sorteres forskelligt alt afhængigt af, om der er tale om dine beholdere derhjemme eller genbrugspladsen.

Ja tak til:

  • Plastposer og -folie
  • Emballage fra frugt og grønt
  • Emballage fra slik og madvarer, fx skyr eller kødfars.
  • Plastæggebakker
  • Plastdunke- og flasker, fx shampooflasker, vaske- og rengøringsmiddel

Nej tak til:

  • PVC (fx flexrør) eller pools
  • Flamingo og skumplast
  • Chips- og kaffeposer
  • Plast med faresymbol, fx lampeolie og klorin

Hvor rent skal det være?
Plast skal være tømt og rent. Brug gerne restvand fra fx madlavning eller opvask, hvis det er nødvendigt.

Hvor skal det hen?
Plast og mad- og drikkekartoner afleveres i det samme rum i affaldsbeholderen. Plast må gerne samles i mindre plastposer i beholderen, hvis du har problemer med, at det flyver rundt.

Hvad sker der med affaldet
Plast bliver eftersorteret og opdelt i forskellige plasttyper. Derefter sendes det til genanvendelse. Hver gang vi genanvender et kg. plast i stedet for at producere nyt, sparer vi klimaet for 1,5 kilo CO2.

Det er dog ikke alt plast, der kan genanvendes. Denne plast energiudnyttes.

Der er forskel
Der er forskel på, hvordan du skal sortere din plast.

På genbrugsstationerne skal du stadig sortere i blød og hård plast.

Det plast, der afhentes ved husstanden, afhentes samlet. Det gør vi af hensyn til antallet af beholdere hos dig. Skulle affaldet sorteres i de 10 affaldstyper ved husstanden, så skulle der stå 10 beholdere. Derfor sorteres det efterfølgende.

Mad- og drikkekartoner

Ja tak til:

  • Mælke- og yoghurtkartoner
  • Kartoner fra drikke, fx kakao og juice
  • Kartoner fra madvarer
  • To-go krus
  • Sodavandsbægre, fx fra fastfood

Nej tak til: 

  • Pizzabakker
  • Plastemballage med faremærker
  • Chips- og kaffeposer
  • Pap og papir

Hvor rent skal det være?
Mad- og drikkekartoner skal være tømt og rent. Brug gerne restvand fra fx madlavning eller opvask, hvis det er nødvendigt.

Hvor skal det hen?
Mad- og drikkekartoner samt plast afleveres i det samme rum i affaldsbeholderen. Lægges direkte i beholderen.

Hvad sker der med affaldet?
Mad- og drikkekartoner bliver eftersorteret og sendt til genanvendelse. Faktisk kan papirfibrene i kartonet genanvendes op til syv gange. Det kan bl.a. blive til nye papirprodukter. På den måde kan vi spare energi og ressourcer.

Farligt affald

Farligt affald indeholder stoffer, som er skadelige for både miljø og mennesker. Det kan være farlige kemikalier, men det er også farligt affald, hvis du fx har en halv bøtte klorin, som du smider ud. Så kræver det særlig behandling. Vi søger for, at dit farlige affald bliver sorteret korrekt og sendt til destruktion på en forsvarlig måde, så vi kan passe godt naturen og hinanden.

Ja tak til:

  • Batterier og småt elektronik, fx legetøj og controllere
  • Elpærer
  • Kosmetik
  • Insekt- og plantegifte
  • Olie- og kemikalierester
  • Lak, lim, maling og fugemasse
  • Trykflasker og spraydåser.

Nej tak til: 

  • Plastemballage
  • Medicinrester og kanyler (de skal på apoteket)
  • Støvsugerposer, kattegrus og aske.
  • Ammunition og fyrværkeri.

Hvor skal det hen?
Farligt affald skal i den lille røde kasse, som udleveres sammen med de nye beholdere. Det skal helst være i originalemballage, men kan også pakkes i klare plastposer eller anden emballage. Skriv gerne på indpakningen, hvad der er i.

Indsamlingen af farligt affald er tilmeldingsordning. Du kan tilmelde dig afhentning via vores selvbetjening senest en uge før afhentning. Vi indsamler miljøkassen halvårligt - du kan se datoen i din tømningskalender.

Hvad sker der med affaldet?
Farligt affald indeholder stoffer, som er skadelige for både miljø og mennesker. Derfor kræver det særlig behandling. Vi søger for, at dit farlige affald bliver sorteret korrekt og sendt til destruktion på en forsvarlig måde, så vi kan passe godt naturen og hinanden.

Tekstilaffald

Vi begynder at husstandsindsamle tekstilaffald fra juli 2023. Det betyder, at vi skal til at sortere vores tøj/tekstiler i to forskellige affaldstyper, også kaldt fraktioner.

Tekstilaffald

I TEKSTILAFFALD sorteres det tøj og tekstil, andre ikke kan få glæde af, fx ødelagt, hullet eller plettet tøj og tekstil.

Tekstilaffaldet skal være tørt - ellers kan det mugne. Der må ikke være rester fra maling, olie, sprit eller lignende.

JA TAK

  • Ødelagt, hullet, plettet tøj og tekstil, som andre ikke kan få glæde af
  • Enlige sokker, udtjente underbukser og ødelagte strømpebukser
  • Udtjent sportstøj og badetøj
  • Håndklæder, gardiner, duge, tæpper, viskestykker med indtørrede pletter fra mad og vin – ikke maling, sprit, olie eller lignende
  • Sengelinned og dyne/puder med dun/fjer
  • Stofrester

Tekstilerne må gerne være slidte, hullede eller plettede, da de bearbejdes til nye produkter.

Tøj til genbrug

Tøj, der ikke er ødelagt, skal fortsat til GENBRUG

Har du rent og pænt tøj, så aflever det til genbrug eller containeren til tøj.

NEJ TAK

Er dit tøj ikke egnet til hverken genanvendelse eller genbrug, så skal det i restaffald eller rest efter sortering.

  • Tøj og sko, andre kan få glæde af (GENBRUG)
  • Slidte eller ødelagte sko, bælter og tasker (RESTAFFALD eller genbrugsstation)
  • Vådt, muggen eller jordslået tøj eller tekstiler (RESTAFFALD eller genbrugsstation)
  • Tøj og tekstiler med rester af maling, olie, sprit eller lignende (RESTAFFALD eller genbrugsstation)
  • Tekstiler med elektronik
  • Voksduge samt dyner og puder uden fjer/dun
  • Lædertøj og regntøj, som er slidt eller ødelagt (RESTAFFALD eller genbrugsstation)
  • Regntøj i PVC (skal afleveres på genbrugsstationen)
  • Imprægnerede eller vandafvisende tekstiler, fx hullede jakker og flyverdragter
  • Gulvtæpper

Hvordan afleverer jeg det?

Du kan få afhentet dit tekstilaffald ved at tilmelde dig indsamlingen. Det gør du via vores selvbetjening senest en uge før  forventet afhentning.

Vi indsamler tekstilaffald halvårligt - du kan se datoen i din tømningskalender.

Husk:

  • Gennemsigtig pose/sæk (som du selv anskaffer)
  • Knude på posen
  • Max 8 kg
  • Må ikke være vådt/skal være tørt
  • Må kun indeholde tøj, sko og lignende.