Gå til indhold

Aflevering af asbest/ eternit for private

Der kommer nye regler for aflevering af asbest/ eternit på genbrugsstationerne. Fra 1. januar 2024 skal al asbestaffald være pakket i bigbags på paller og kan kun afleveres på Årslev Genbrugsstation.

Emballering af asbestaffald

Afhængig af hvilken type asbestaffald, der skal håndteres og bortskaffes, er der forskellige retningslinjer for, hvordan du skal pakke det.

  • Ikke-støvende asbestaffald, hvor asbesten er fastbundet som fx hele asbest- og eternitplader.
  • Støvende asbestaffald som fx bløde lofts- og vægplader, rørisolering, ikke hele tagplader, asbeststøv fra opfej, knækkede hjørner, filtre, pakninger, bremsebelægninger og lignende.

Ikke-støvende asbestaffald

  • Private kan aflevere op til 15 plader pr. dag.
  • Du skal have pakket dit asbestaffald hjemmefra i lukkede bigbags og på paller.
  • Hele eternitplader med og uden asbest skal afleveres ens, da det er svært at se forskel på dem.

Støvende asbestaffald

  • Ved aflevering af støvende asbest/eternit, skal affaldet være indpakket i to tætte lag plast.
  • Husk at markere affaldet med ”ASBEST”.
  • Kontakt personalet, så vil de lægge det i en lukket bigbag.

Bigbags kan købes på alle genbrugsstationer for 100 kr. eller i forskellige byggemarkeder.

Aflevering af asbestaffald

Er det emballeret korrekt, kan det afleveres på Årslev Genbrugsstation, som også vil være behjælpelig med aflæsning. Ellers må vi desværre afvise det.

Containeren er aflåst. Man skal derfor henvende sig til en medarbejder på genbrugsstationen, når man kommer med asbestaffald.

Aflæsning af asbest/eternitplader fra tippelad er ikke tilladt pga. støvdannelse.

Vær opmærksom på, at de øvrige genbrugsstationer ikke længere modtager asbest/eternit.

Erhverv henvises til Klintholm I/S.