Gå til indhold

Aflevering af asbest og eternit for erhverv

Der er skærpede regler for aflevering af asbest og eternit fra erhverv. Alt asbest og eternit være pakket i bigbags og kan kun afleveres hos Klintholm I/S.

Nye regler for asbest og eternit pr. 1/7-24!

Emballering af asbestaffald

Afhængig af hvilken type asbestaffald, der skal håndteres og bortskaffes, er der forskellige retningslinjer for, hvordan du skal pakke det.

  • Ikke-støvende asbestaffald, hvor asbesten er fastbundet som fx hele asbest- og eternitplader.
  • Støvende asbestaffald som fx bløde lofts- og vægplader, rørisolering, ikke hele tagplader, asbeststøv fra opfej, knækkede hjørner, filtre, pakninger, bremsebelægninger og lignende.

Ikke-støvende asbestaffald

  • Du skal have pakket dit asbestaffald hjemmefra i lukkede bigbags.
  • Hele eternitplader med og uden asbest skal afleveres ens, da det er svært at se forskel på dem.

Støvende asbestaffald

  • Ved aflevering af støvende asbest/eternit, skal affaldet være indpakket i to tætte lag plast, der skal være forseglet med asbesttape og herefter i en lukket bigbag.

Bigbags kan købes på alle genbrugsstationer for 100 kr. eller i forskellige byggemarkeder.

Aflevering af asbestaffald

Er emballering og deklaration korrekt, kan det afleveres hos Klintholm I/S, Klintholm 50, 5874 Hesselager, som også vil være behjælpelig med aflæsning. Ellers må vi desværre afvise det.

Bigbags, som ikke er placeret på paller, skal man selv kunne aflæsse med kranbil. Hvis Klintholm I/S skal være behjælpelig med aflæsning af bigbags, skal chaufføren anhugge bigbags.

Aflæsning af asbest/eternitplader fra tippelad er ikke tilladt pga. støvdannelse.

Erhverv skal sende en deklaration til Klintholm I/S.