Gå til indhold

Vintervejr skaber problemer

Renovation

29. december 2021

Tirsdag den 28. december måtte vores genbrugsbiler indstille kørslen på grund af det glatte føre, og flere hustande oplevede derfor ikke at få tømt deres beholdere.

Det er heldigvis ikke udsigt til de store forsinkelser: Når dagen i dag er ovre, så skulle al dagrenovation være afhentet - også dem, der ikke fik tømt i går pga. vejrforholdene.

Der er fortsat enkelte steder, hvor vores personale ikke har begivet sig hen pga. is. På de adresser kan der evt. sættes en sæk ud ved næste tømning, så tager vi det med dér.

Genbrugsbilerne samler op på det forsømte fra tirsdag på fredag den 31. december 2021.

Hjælp din skraldemand i vintervejret

Når vi kører ud tømmes det, der kan tømmes, uden at der tages unødige chancer. Vi henstiller til, at der bliver saltet, på fortove og gangarealer, så vores skraldemænd kan komme sikkert frem.

Stil gerne beholderen så langt frem til vejen som muligt, så de ikke skal gå på de små veje og stier.

Læs mere om vinterhjælp til skraldemanden her.

Del artikel

Relaterede nyheder