Vores genbrugsstationer i Ringe, Årslev og Faaborg genåbner tirsdag den 31. marts for private. Her er nogle gode råd hvis du skal besøge en af genbrugsstationerne i nærmeste fremtid.
- Overvej om du kan vente nogle dage med at aflevere dit affald.
- Sortér affaldet hjemmefra, så du hurtigt kan aflevere det, når det bliver din tur.
- Medbring egen kost og skovl. Vi har fjernet vores redskaber for at forhindre smittespredning.
- Du er velkommen til at kontakte vores personale, hvis du har spørgsmål, men hold venligst en sikkerhedsafstand på minimum 2 meter.
- Medbring kun affald du selv kan læsse af. Vores medarbejdere deltager IKKE i aflæsning af affald.
- Er der kø for at komme ind på genbrugsstationen, skal du blive i bilen og vente til det bliver din tur. Undgå at holde med bilen i tomgang, sluk motoren.
- Lyt til medarbejderne og myndighedernes anvisninger.
- Undgå unødig ophold og forlad pladsen så snart du er færdig med at læsse af.
Vi opfordrer alle vores besøgende til at væbne sig med tålmodighed og kun køre på genbrugsstationen, hvis det er meget nødvendigt.
På genbrugsstationerne følger vi i øvrigt Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om at undgå smittespredning. Det gælder blandt andet anbefalingen om at holde afstand til hinanden og de øvrige hygiejneråd. Der vil være skiltning med retningslinjer på genbrugsstationerne.
Tak for hjælpen!