Et flertal af borgere har udtrykt behov for at få tømt plast & mad- og drikkekarton oftere – og deres ønske er blevet hørt! Det vil fra juli 2022 blive indsamlet hver 4. uge. Derfor har vi ændret og optimeret ruterne - og du skal hente en ny tømningskalender på www.ffv.dk/selvbetjening. Den er tilgængelig fra den 20. juni 2022.
FFV Renovation har fået mange henvendelser fra borgere, der ikke har plads til deres plast & mad- og drikkekartoner i affaldsbeholderen. Derfor har vi været i dialog med Faaborg-Midtfyn Kommune, som har vedtaget, at plast- & mad- og drikkekarton fra juli 2022 vil blive indsamlet hver 4. uge i stedet for hver 6. uge. Det er vedtaget som forsøgsordning året ud og vil ikke medføre takststigninger i år.
Indsamling af plast & mad- og drikkekarton hver 4. uge ændres fra den 4. juli 2022.
Du skal hente en ny tømningskalender
Fra den 20. juni 2022 vil den nye tømningskalender være tilgængelig på vores selvbetjening. Her kan du se dine nye tømningsdatoer.
Du kan også se datoen for afhentning af farligt affald i den nye tømningskalender.
Husk, at du selv skal tilmelde dig afhentning af farligt affald via vores selvbetjening. Læse mere om krav til afhentning af farligt affald her.
Tilmeld dig SMS Service
Det er en rigtig god idé at tilmelde sig vores SMS Service. På den måde kan du besked dagen før dit affald eller genbrug bliver afhentet - også den røde kasse.
Du tilmelder dig via selvbetjening. Når du er logget ind, skal du vælge fanen "tilmeld SMS/e-mail" øverst og krydse de ønskede beholdere af, som man ønsker at få SMS besked om.
Den røde kasse hører ind under mad- og restaffald - og du vil kun få besked om denne, hvis du tilmeldinger dig afhentning.