Gå til indhold

Må vi få dine gamle stearinlys og lysestumper?

Renovation

28. september 2023

En gang imellem får vi en henvendelse fra borgere, som samler ind til et godt formål. Det vil vi gerne støtte.

Vi har derfor fået en ny fraktion på genbrugsstationerne: Du kan nu aflevere dine gamle stearinlys og lysestumper ved farligt affald.

Lysene samles ind og sendes til Ukraine. Her bliver de smeltet om i dåser og brugt ved frontlinjen, når der skal laves mad og til at varme sig ved.

Det gør en stor forskel for mange mennesker, der har brug for hjælp.

Så kig gerne i gemmerne efter gamle lys og lysestumper, så tager vi imod med kyshånd.

 

Del artikel

Relaterede nyheder