Gå til indhold

Gamle mursten får nyt liv i byggeribranchen

Renovation

20. februar 2023

Den 1. februar indførte vores genbrugsstationer et nyt tiltag: Nu kan du igen aflevere mursten til genbrug – både hele og halve – på alle vores genbrugsstationer i Faaborg-Midtfyn Kommune.

FFV Renovation er gået sammen med Gamle Mursten i Svendborg, så vi kan genbruge endnu mere af det affald, der kommer ind på pladserne.

Gamle Mursten sørger hver dag for, at mursten fra nedrivninger ikke knuses, men i stedet renses og genbruges. De gamle sten er et værdifuldt byggemateriale, der giver god mening ved at passe på miljøet og samtidig bringer både æstetik og historie til nye danske byggerier.

Siden 2003 har Gamle Mursten renset mursten til genbrug, fordi det er imod al sund fornuft at lade være. Hver genbrugt mursten sparer nemlig miljøet for 0,5 kg CO2. Gamle Mursten har både en godkendt ETA og EAD og kan derfor – som de eneste i Europa – CE-mærke deres genbrugsmursten.

Læs mere om processen her: http://gamlemursten.dk/

Del artikel

Relaterede nyheder