Sommerens varme kan gøre det udfordrende at holde affaldsbeholderen fri for lugt og fluer. Her er nogle praktiske tips, der kan gøre det nemmere for både dig og din renovationsmedarbejder.
Det er dejligt, når solen skinner, men varme sommerdage kan også betyde en lugtende affaldsbeholder, som tiltrækker fluer. Det er ikke farligt, men kan være rigtig ulækkert for alle, der kommer i nærheden af beholderen.
Du kan heldigvis gøre meget for at hjælpe dig selv og din renovationsmedarbejder i varmen.
De vigtigste råd:
- Sorter dit affald korrekt og tøm emballage for madrester.
- Luk affaldsposen med en god knude og undgå at overfylde posen.
- Overfyld ikke skraldespanden.
- Rengør skraldespanden regelmæssigt.
Forebyg problemer allerede i køkkenet
- Hold låget på din madaffaldsspand lukket tæt inde i køkkenet. Det er ofte allerede her, at fluerne lægger deres æg i madaffaldet.
- Dryp affaldet (især madaffald) godt af, inden du smider det ud, da væsken herfra både lugter og tiltrækker fluer.
- Skrab emballagen mest muligt, så der ikke sidder madrester. Skyl med restvand ved behov (læs mere om restvand her).
- Sørg for, at din affaldspose er tæt, før du lægger den i affaldsbeholderen.
Undgå at din skraldespand lugter
- Placer affaldsbeholderen i skygge.
- Luk låget ordentligt.
- Læg posen forsigtigt i beholderen for at undgå huller.
- Rengør beholderen efter tømning. Hæld et par liter kogende vand ned langs siderne for at fjerne fluelarver og fastgroet materiale. Brug evt. sæbe ved behov.
Viden om maddiker
- Maddiker er ikke farlige for mennesker.
- Æggene bliver til larver på et døgn og spyfluer efter ti dage.
- En fugtig og varm affaldsbeholder med madaffald giver ideelle levevilkår for fluelarver. Din beholder bliver mindre attraktiv for fluerne, hvis du følger ovenstående råd.
Miljøvenlige metoder mod fluer
Hvis du har behov for mere drastiske metoder, så kan du prøve et miljøvenligt antifluemiddel:
- Eddike
- Hjortetakssalt
- Tea tree olie
- En blanding af hvidløg og citron.
Opløs midlerne i vand og spray dem på de udsatte steder i og omkring affaldsbeholderen. Undgå brug af kemikalier.