Ifølge national lovgivning skal Faaborg-Midtfyn Kommune i 2022 genanvende mindst 50 % af vores husholdningsaffald (pap, papir, glas, metal, madaffald, plast samt mad- og drikkekarton). På nuværende tidspunkt genanvender vi 42,7 % af husholdningsaffaldet.
Der skal altså handles for at nå i mål.
Vi skal bruge vores ressourcer klogere, smartere og mere ansvarligt – og vi kan heldigvis alle sammen bidrage på en meget konkret og effektiv måde: ved at sortere mere affald til genanvendelse og mindre til forbrænding.
Rigtig mange er allerede gode til at sortere og bruger genbrugsstationerne aktivt.
Vi håber, at alle vil bakke op om affaldssorteringen, så vi kan hjælpe hinanden med at nå i mål.
Du kan læse mere om den nye affaldsordning her: Ny affaldsordning 2022