På vores nye genbrugsstationer er der døgnåbent for aflevering af haveaffald, det er rigtig dejligt og bliver benyttet flittigt. Vi oplever dog at det ikke er alle, som kan kende forskel på haveaffald og f.eks. jern/metal og øvrigt affald efter sortering - lad os hjælpe hinanden så vi bliver bedre.
Efter at vores nye genbrugsstationer er taget i brug, og haveaffaldspladsen er åben døgnet rundt, er vi begyndt at finde plastiksække der ikke bliver tømt blandt det øvrige haveaffald. Det samme gør sig gældende med brugte løbehjul, gamle spande med mørtel etc.
Vi må på det kraftigste opfordre alle til at sortere deres affald, og aflevere det inden for åbningstiderne i de korrekte containere.
Vi skal alle passe på vores miljø og være bedre til at sortere affaldet - lad os hjælpe hinanden, så vi fortsat kan have den service at haveaffald kan afleveres døgnet rundt.
Tak for hjælpen!