Nye fjernvarmeanlæg justerer automatisk og regulerer varmen efter udetemperaturen, så her skal du bare slå ”summerluk” fra- hvis du har den funktion, og så er du klar til fyringssæsonen.
Har du et ældre fjernvarmeanlæg, så tænd på følgende måde:
Når vejret bliver varmere igen, kan du følge samme princip og løbende skrue ned for fremløbstemperaturen.
Ved at justere din fremløbstemperatur, sikrer du, at du udnytter varmen bedst muligt. Og det betaler sig!
Hvis du sænker temperaturen bare 1˚C i hele huset, sparer du 5 % på dit varmeforbrug. Gå efter en temperatur på 20-21˚C.
For de fleste er 21˚C en ideel stuetemperatur. Det svarer til at sætte sin termostat på 3 – men kan du klare dig med en lavere temperatur, eller har du et godt isoleret hus, kan du spare en hel del ved at skrue et par grader ned.
Husk, at det altid kan betale sig at skrue ned for varmen, hvis du tager fra huset i længere tid.
Hold dog altid temperaturen over 14 grader for at undgå fugt i hjemmet.
Luk døren til kolde rum.
Spar varme og strøm ved at skifte din gamle cirkulationspumpe.
Cirkulationspumpen sender det varme vand rundt i dine radiatorer eller gulvvarme. Hvis du har cirkulationspumpe, sidder den ved dit varmeanlæg eller i forbindelse med din gulvvarme.
Er din pumpe over 10 år gammel, eller er angivet mindste-watt 50 watt eller derover – så er det nok tid til en udskiftning!
En gammel pumpe kører for fuld kraft hele tiden, og bruger mere el og varme end en nyere cirkulationspumpe, som tilpasser sig boligens svingende behov. Alt efter hvilken pumpe du har, kan du sparer over 1.000 kr. på varme og strøm ved at udskifte den.
Et dårligt vandtryk betyder, at der ikke kommer nok varmt vand rundt i radiatorer eller gulvvarme.
Varmeanlægget skal have et vist tryk for at fungere. Hvis du har et indirekte fjernvarmeanlæg, så kan trykket i dit varmesystem falde.
Trykket aflæses på en måler ved dit varmeanlæg og bør være mellem 1,5-2 bar. Er trykket for lavt, skal man fylde vand på varmeanlægget. Det er normalt at fylde vand på sit anlæg en til to gange om året, men skal det gøres oftere, tyder det på en utæthed, og du bør kontakte en VVS’er.
En oplagt mulighed for at spare på varmeregningen er at sænke temperaturen et par grader om natten, og når man ikke er hjemme.
Sænk dog ikke temperaturen for meget. Skrues den for langt ned, skal der bruges ekstra energi på at varme alting op igen, hvilket i værste fald kan ende med at gøre forbruget højere.
Hold altid temperaturen over 14 grader for at undgå fugt i hjemmet.
Luk døren til kolde rum.
Der er mange penge at spare, hvis du sikrer dig, at dit varmeanlæg og hele dit varmesystem fungerer, som det skal, og er indstillet korrekt.
For at sikre at radiatorerne fungerer optimalt, bør man et par gange om året tjekke sine termostater.
Radiatoren fungerer korrekt, når den er varm i toppen, og bund og returrør føles kolde eller håndvarme.
Er dine radiatorer varme både foroven og forneden, udnytter de ikke varmen ordentligt – og det koster dig penge. Er radiatoren derimod kold i toppen, selvom du drejer termostaten helt i top, klukker, risler eller suser de, så er der noget galt.
Det kan være:
Det er meget bedre og billigere, at alle radiatorer er indstillet ens, end hvis én radiator kører på højtryk.
Sæt termostaten ens på alle dine radiatorer. Så udnyttet du varmen bedst.
Hvis du ikke vil have samme temperatur i alle dine rum, skal du huske at lukke døren til rum, der har en lavere temperatur end de andre. Ellers risikerer du at sende dine radiatorer på overarbejde – og det er dyrt.
Placer aldrig gardiner, møbler eller tøj på eller foran radiatoren eller termostaten.
Dækker man radiatoren til, vil den varme mindre effektivt, fordi cirkulationen af varm luft i rummet nedsættes. Det samme gælder termostaten. Den bør holdes fri, da der ellers er risiko for, at radiatoren fejllæser temperaturen i rummet og stopper med at varme.
Sørg for at der er ca. 10 cm. mellem møbler og radiator, så den kan fungere optimalt.
Er dine termostater over 15 år gamle, bør du overveje at skifte dem.
Termostaterne styrer varmen i dit hus – du kan bl.a. finde dem på din radiator, gulvvarme, dit fyr og fjernvarmeanlæg m.fl.
Er dine termostater over 15 år gamle, kan de være langsomme og mindre nøjagtige end nye termostater, og du bør overveje at skifte dem.
Nye termostater kan bedre justere varmen, så du får bedre indeklima samtidig med, at du sparer energi og penge.
Skifter du til smart termostater, kan du fx sætte automatiske nat- og dagtemperaturer til, sætte dem på ferietilstand og nogle kan også registre, når du lufter ud m.m.
For at sikre at radiatorerne fungerer optimalt, bør man et par gange om året tjekke sine termostater. Det gør du ved at følge tre simple trin:
Oplever du problemer, bør du kontakte din lokale installatør.
Find en passende indstilling på gulvvarmen, og undlad så yderligere regulering af temperaturen.
Det kan tage ca. et halvt døgn, før regulering af gulvvarme får virkning.
Derfor kan det ikke betale sig at sænke temperaturen om natten, eller når du er væk i løbet af dagen.
Er du væk i længere tid, kan du godt skrue ned for gulvvarmen.
Hvis du sænker temperaturen bare 1˚C, sparer du 5 % på dit varmeforbrug.
Da gulvvarmen kommer nedefra og stiger op i fødderne, føles det varmere og mere behageligt. Derfor kan du nemmere skrue lidt ned for varmen på din gulvvarme uden at mærke så meget til det, end man fx kan med radiatorer - bare 1˚C sparer ca. 5 % på varmeregningen.
For de fleste er 21˚C en ideel stuetemperatur – men kan du klare dig med en lavere temperatur, eller har du et godt isoleret hus, kan du altså spare en hel del ved at skrue et par grader ned.
Ved gulvvarme kan det ikke betale sig at sænke temperaturen om natten, eller når du er væk i løbet af dagen, da det kan tage ca. et halvt døgn, før regulering af gulvvarme får virkning.
Er du væk i længere tid, kan du godt skrue ned for gulvvarmen.
Alle gulvvarmekredse bør styres af deres egen rumføler for maksimal energibesparelse.
Din fremløbstermostat styrer temperaturen på det varme vand, du sender rundt i dine rør, mens din rumtemperaturføler styrer temperaturen i rummet, og dermed hvor meget af det varme vand, der skal lukkes ind i gulvvarmerørene.
Rumtemperaturføleren skal sidde 1,5 meter over gulvet på et centralt sted uden direkte sol, træk eller påvirkning fra anden opvarmning for at fungere korrekt.
Hvis du har gulvvarme, skal du huske, at store gulvtæpper virker isolerende på varmen - på den forkerte måde. De forhindrer nemlig varmen fra din gulvvarme i at stige op i luften og varme rummet op.
Små løse tæpper er en bedre løsning i et hjem med gulvvarme.
Har du gulvvarme, er der god mulighed for at spare på varmeregningen ved at skrue lidt ned for temperaturen.
Fjernvarmen varmer også det varme vand i dit hjem. Du kan spare på din varmeregning ved at bruge mindre varmt vand og tjekke, at din varmtvandsbeholder/varmeveksler er indstillet korrekt.
Har man egen varmtvandsbeholder, er det vigtigt, at dens temperatur ikke er sat højere end nødvendigt.
Indstil temperaturen på det varme brugsvand til 50-55˚C. Ved højere temperaturer øges risikoen for kalkdannelser.
Sådan kan du hurtig selv tjekke temperaturen i din hane:
Viser temperaturen ca. 48-50°C, er din beholder eller veksler indstillet korrekt.
Er temperaturen højere end 55°C, så udskilles der kalk, som forringer varmeoverførslen.
Er temperaturen lavere end 48°C kan Legionellabakterier gro i vandet, hvilke kan forårsage en alvorlig lungebetændelse.
Du kan selv justere temperaturen på dit brugsvand med reguleringsventilen på dit anlæg.
Gør dine varme bade kortere.
Hvis du korter fem af familiens ugentlige brusebade ned fra 15 til 5 minutter, kan du spare op mod 5000 kroner om året.
Tag brusebad i stedet for karbad. Der går ca. 45 liter vand til et brusebad mod ca. 145 liter til et karbad.
Luft jævnligt ud ved gennemtræk i max. 5 minutter ad gangen. Luk termostaterne imens.
Lufter du i lang tid, så når dine vægge og møbler at blive kolde, og det kræver megen varme at varme dem op igen.
Ved at lufte ud flere gange, men i kortere tid, så er det kun luften, der bliver udskiftet, og den er langt hurtigere og billigere at opvarme.
Sluk radiatorerne under vinduerne, mens du lufter ud. Du skal ikke slukke for gulvvarmen.
Undgå fugt ved:
Sørg for at lukke dine vinduer helt, når der er koldt udenfor og træk gardiner og persienner for, når det er mørkt – de kan nemlig også hjælpe med at holde på varmen.
Træk gardiner og persienner fra igen om morgenen, så du udnytter gratis varmen fra solen i løbet af dagen.
Er der hasper på ens vinduer og døre, bør man sørge for at sætte dem på, så de lukker helt tæt.
Utætte vinduer og døre betyder træk - og træk er skidt for varmeregningen.
Sørg for at dine rør, ydermur og loft er velisoleret. En efterisolering kan være en rigtig smart investering, hvis ens mure eller loft er utætte.
Vælg energiruder frem for almindelige vinduer. Tjek at døre og vinduer er helt tætte – anvend fx tætningstape for at afhjælpe dette.
Hvis varmerørene i din bygning ikke er ordentligt isolerede, kan det hurtigt koste mange penge.
Du kan selv billigt og nemt isolere dine uisolerede eller dårligt isolerede vand- og varmerør i dit hjem. Det gøres ved at købe noget rørisolering i dit lokale byggemarked.
Sørg for at have et godt hyggetæppe liggende de steder, hvor du sidder og slapper af - eller hvis du har hjemmekontor.
Når du bevæger dig, får du varmen, men når du sidder stille, bliver du køligere.
Hold en temperatur, der er passende, når du bevæger dig rundt i huset, og brug hyggetæppet, når du sidder stille, så du ikke behøver at skrue op for termostaten.
Aflæs din varmemåler en gang om måneden og hold øje med dit forbrug. Det er en god motivation til at spare på varmen - og du vil hurtigt opdage eventuelle store udsving.