Fra 1. januar 2025 justeres spildevandstaksten i Faaborg-Midtfyn Kommune med 10 kr./m³. Denne stigning er nødvendig for at sikre en fremtidssikret og stabil forsyning, der kan håndtere befolkningstilvækst, stigende omkostninger og nye miljøkrav. Her er svar på de mest stillede spørgsmål:
Fremtidige behov: Faaborg-Midtfyn Kommune forventer en markant befolkningstilvækst frem mod 2041, især i Ringe og Årslev/Sdr. Nærå, hvor væksten forventes at være henholdsvis 15 % og 21 %. Dette kræver større kapacitet i renseanlæg og ledningsnet.
Øgede omkostninger: Priserne på anlægsarbejde er steget med ca. 30 % siden sidste takstforhøjelse i 2017. Inflation og stigende udgifter til materialer, energi og arbejdskraft gør det nødvendigt at justere taksten.
Modernisering: Spildevandsforsyningen er kritisk infrastruktur, og vi opgraderer både IT-systemer og driftssystemer for at sikre stabilitet og opfylde nye krav.
Statens regulering: Vi har først nu mulighed for at hæve taksten, da vores økonomiske ramme er blevet hævet med 22 % fra 2023 til 2025.
Pris: Spildevandstaksten stiger med 10 kr./m³ inkl. moms – fra 49,25 kr. til 59,25 kr. pr. m³.
Eksempel: En gennemsnitlig person bruger ca. 40 m³ vand om året. Dette betyder en årlig stigning på ca. 400 kr. pr. person. En standardhusstand med tre personer vil opleve en samlet årlig stigning på ca. 1.200 kr.
Det samlede beløb afhænger af husstandens vandforbrug.
Renovation, vand og varme: Taksterne forbliver uændrede.
Erhvervsaffald: Der vil være en justering fra 120 kr. til 150 kr. (+ moms) som følge af en undersøgelse af affaldsmængder og typer.
De ekstra midler bruges på nødvendige investeringer i infrastrukturen:
Kapacitetsudvidelse og renovering: Renseanlæggene i Sdr. Nærå og Ringe skal udvides eller omlægges for at håndtere den forventede vækst i befolkningen. Flere pumpestationer og anlæg skal også renoveres for at sikre stabil drift.
Ledningsnet: En stor del af spildevandsledningerne er fra 1960’erne og kræver løbende udskiftning for at sikre stabilitet og beskytte mod klimaforandringer. Vi er allerede i gang, men stigende anlægspriser sætter det under stort pres i nuværende økonomiske ramme.
IT og sikkerhed: Som kritisk infrastruktur moderniserer vi IT-systemer og driftssystemer for at beskytte forsyningen mod fremtidens udfordringer.
FFV Spildevand er underlagt statslig økonomisk regulering, der fastsætter en økonomisk ramme for, hvad det må koste at drive forsyningen. Denne regulering sikrer, at selskabet drives effektivt, og at borgerne ikke betaler mere end nødvendigt. Den økonomiske ramme er først nu blevet hævet med 22 %, hvilket giver os mulighed for at hæve taksten og foretage de nødvendige investeringer.
Hjemmeside: Se den seneste pressemeddelelse og detaljer om de kommende investeringer. Følg os gerne på Facebook, da vi løbende skrive om vores arbejde for at fremtidssikre spildevandsforsyningen i din kommune
Kontakt kundeservice: Ring til os på 62611666, hvis du har spørgsmål.
Pressekontakt: Du kan kontakte Christian Møller, adm. direktør, på 21705398 eller chmo@ffv.dk.