Gå til indhold

Udtrædelse af kloakforsyningen for regnvand

Bor du i Vester Aaby, Bøjden, Krarup eller Horne, så kan du muligvis udtræde af kloakforsyningen for regnvand – og få udbetalt op til 40% af dit tilslutningsbidrag. Læs mere herunder.

Udtræd af kloakforsyningen for regnvand og få udbetalt op til 40% af dit tilslutningsbidrag

Bor du i Vester Aaby, Bøjden, Krarup eller Horne – og er du tilkoblet fælleskloakering? Så kan du muligvis udtræde af kloakforsyningen for regnvand (også kaldt tag- og overfladevand) og i stedet holde regnvandet på din egen grund. Vælger du at udtræde, vil du kunne få op til 40% af dit tilslutningsbidrag tilbagebetalt.

Frist for at udtræde af regnvandsordningen:

  • Vester Aaby, Bøjden og Krarup kan udtræde indtil den 31/12-2024.
  • Horne kan udtræde indtil den 1/1-2025.

Det er frivilligt, om du vil vælge denne løsning.

Men hvorfor skal du overveje at udtræde nu?

Når regnvand holdes på egen grund – fx ved brug af regnvandsopsamling, regnbede, faskiner eller grønne tage – mindskes belastningen på kloaknettet. Det betyder, at vi kan optimere og fremtidssikre vores spildevandsinfrastruktur, hvilket både gavner miljøet og sikrer, at kloakkerne fungerer bedre under kraftig regn.

Dine fordele ved udtrædelse:

  • Udbetaling af tilslutningsbidrag: Du får udbetalt op til 40% af dit tilslutningsbidrag, hvilket svarer til ca. 31.000 kr. i 2024. Se takstblad.
  • Bidrag til fremtidssikring: Du bidrager til en bedre og mere fremtidssikret spildevandsløsning i området. Ved at udtræde af regnvandsordningen forbliver dit regnvand i nærområdet i stedet for at ende på rensningsanlægget.
  • Reducer overløb: Du hjælper med at reducere overløb fra kloak til vandløb ved kraftig regn.
  • Spar på drikkevandet: Du kan evt. opsamle regnvand til fx havevanding eller lignende og spare på drikkevandet.

Hvis du ikke allerede har overvejet det, er det en god idé at få mere information og finde ud af, om du har mulighed for at udtræde af regnvandsordningen i dit område og hvordan du kan udtræde. 

Kontakt FFV Spildevand for at få afklaret, om du kan udtræde af regnvandsordningen.

Du kan læse mere om processen og ansøge om at udtræde af kloakforsyningen for regnvand på Faaborg-Midtfyn Kommunes hjemmeside.