Gå til indhold

Varmen bliver billigere i Faaborg

Fjernvarme

14. december 2020

FFV Varme A/S er netop i gang med at prøvekøre den store nye varmepumpe på L. Frandsensvej, og det ser lovende ud. De gamle naturgaskedler på Sundvænget er fjernet og al varme leveres nu fra L. Frandsensvej, og når der er brug for at producere el til el-nettet, leverer vi el og varme fra kraftvarmeværket på Sundstien.

Den nye varmepumpe bliver væsentligt billigere at producere varme på end de gamle naturgaskedler. Det betyder, at vi kan reducere prisen på varme i 2021.

Det er med stor glæde, at vi kan sætte priserne ned, samtidig med at vi støtter samfundet i den grønne omstilling.

Prisen på leveret varme falder fra 71,25 øre/kWh til 50 øre/kWh, eller ca. 30%. Takst for abonnement er uændret på 500 kr. og effektbidrag, der beregnes på grundlag af m2, fastholdes ligeledes på 18,75 kr./m2.

Et standardhus er efter Forsyningstilsynets definition på 130m2 og med et forbrug på 18,1 MWh per år.

FFV Varme A/S' priser for et standardhus falder fra 15.833,75 kr. i 2020 til 11.987,50 kr. i 2021, et fald på 3.846,25 kr., næsten 25%.

Forsyningstilsynet opgør priser på alle fjernvarmeleverandører i Danmark. På den seneste liste per august 2020 er FFV Varmes A/S’ pris den113’ dyreste af 391 fjernvarmeselskaber. Med prisreduktionen for 2021 falder vi ned på en 313’ -plads af 391, eller blandt de 20% billigste fjernvarmeleverandører.

Der er overskydende kapacitet på varmepumpen, og vi er i gang med at undersøge mulighederne for at udvide fjernvarmenettet med henblik på at udnytte varmepumpen optimalt, så priserne kan reduceres yderligere i fremtiden. Resultatet af undersøgelsen forventes meldt ud i løbet af det næste halve år.

Del artikel

Relaterede nyheder