Gå til indhold

Vandtabet på fjernvarmenettet er fundet!

Fjernvarme

5. februar 2024

Fredag til fyraften lykkes det endelig at finde bruddet på fjernvarmenettet i Faaborg.

Det har været lidt af et mysterium, hvor vandet blev af. Vi har både været ude og søge med et termografikamera i vores forsyningsområde, bedt vores kunder være opmærksomme, farvet fjernvarmevandet grønt med sporstof og systematisk lukket for varmeforsyningen i mindre områder for at spore os ind på bruddet. 

termografibillede af gade

Det blev fundet i et hus i det sidste område, der blev lukket af. 

Der skal lyde en stor tak for alle de henvendelser, vi har fået. Folk i Faaborg har været gode til at holde øjne og ører åbne, så vi har kunne afsøge forskellige muligheder.

Hold øje med dit forbrug

Det er vigtigt at holde øje med sit vand og vandinstallationer, og man skal altid være opmærksom på, hvis noget er anderledes, end det plejer.

Oplever du larm/susen fra rørene, er der fugtige pletter i nærheden af fjernvarmerørene i huset, kælder, bryggers eller lignende, så er det altid en god idé at kontakte FFV’s kundeservice på tlf. 62611666.

Aflæs gerne din varmemåler en gang om måneden og hold øje med dit forbrug. Det er en god motivation til at spare på varmen – og du vil hurtigt opdage eventuelle store udsving.

Læs flere gode råd om at optimere sit forbrug her: https://www.ffv.dk/fjernvarme/spar-paa-varmen

Del artikel

Relaterede nyheder