Da fjernvarmeprojektet i Faaborg blev aflyst sidste år på grund af de meget høje entreprenørpriser, lovede vi at holde tæt øje med prisudviklingen på entreprenørarbejde.
Det har desværre vist sig at være et langt sejt træk. Dels fordi priserne ikke er faldet så hurtigt eller meget, som vi kunne ønske det – og vinteren skulle vise, om varmepriserne holdt sig nede. Dels fordi det kræver forarbejde og beregninger at lave disse prioriteringer, vi er i gang med.
Vi vil gerne i gang og har derfor besluttet, at vi vil tilbyde fjernvarme i et tempo, hvor vi kan holde arbejdet inden for vores eksisterende rammeaftaler, så vi ikke skal udbyde projektet, med de usikkerheder det vil medføre.
Vi starter i Faaborg nordvest, fordi der allerede er etableret transmissionsrør i nærheden, mens østbyen kræver en større udvidelse af ledningslettet og har derfor stadig lange udsigter til fjernvarme.
Et udsnit af Faaborg nordvest
Vi er ved at undersøge muligheden for at udvide fjernvarmen i Faaborg Nordvest. Det bliver ikke hele nordvestområdet fra det oprindelige projektforslag, men som nævnt et mindre udvalg af veje.
Det gælder:
- Saugstedgårdsvej
- Saugstedvang
- Bjernevej
- Fritsdalvej
- Lindevej
- Kildevej
- Kærvej
- Henrik Stengårdsvej
- Frydensbergvej
Vi kommer til at tilbyde samme ordninger som sidst: Model A, B og C. Vi er arbejder lige nu på, hvordan udvidelsen og modellerne skal prissættes, og når det er klar, får de pågældende adresser nærmere information om pris, tidsplan og løsninger.
Vi forventer at kunne melde noget konkret ud efter sommerferien.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål om udvidelsen i Faaborg eller fjernvarme generelt, kan du altid kontakt FFV’s kundeservice på ffv@ffv.dk eller 62611666.
Pressehenvendelser kan kontakte administrerende direktør Christian Møller på chmo@ffv.dk eller 21705398.
Du kan desuden læse mere om fjernvarme på www.ffv.dk/fjernvarme.