ffv logo2  
 

 

 
 
FFV Energi & Miljø A/S
Korsvangen 6A  
5750 Ringe  
Telefon 62 61 16 66 (døgnvagt) 
 
Telefontider:
Man-tors: 08.00 - 16.00
Fre: 08.00 - 12.30
Email:

ffv@ffv.dk

 

Vellykket åbning af Faaborgs nye topmoderne genbrugsstation

Der var kø ved porten, da formanden for Teknik & Miljøudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune mandag d. 10. oktober klippede snoren og erklærede den nye og topmoderne genbrugsstation i Faaborg for åben.

 

Mange havde taget turen for at se den nye plads og benytte lejligheden til at komme af med deres affald på den nye plads på Mørkebjergvej, hvor der sorteres 33 forskellige typer affald. Efter endt tur rundt på pladsen var der kaffe og kage til de fremmødte.

 

Der var stor tilfredshed med udformningen af pladsen og ikke mindst brugervenligheden – flere containere er nedgravede og andre står under halvtag, så man ikke bliver våd, hvis det regner. Containerne er alle lette at komme til, der er flere vognbaner, hvilket gør det nemt at komme rundt, og der kan være flere biler ved samme container. Sikkerheden er også i top, da arbejdskørsel nu kan foregå omme bag containerne på den adskilte kørebane til tung trafik, så der ikke køres mellem kunderne.

 

Claus Mogensen, adm. direktør i FFV: "Der er lagt et stort arbejde i planlægningen og udformningen af genbrugsstationen, hvor både medarbejdere, borgere Kommunen har været involveret, og vi er meget stolte af resultatet. Derudover har genbrugsstationen nok den bedste og smukkeste beliggenhed i Danmark."

 

Den nye genbrugsstation har åben mandag-fredag fra 7-17 og lørdag/søndag fra 9-17.