ffv logo2  
 

 

 
 
FFV Energi & Miljø A/S
Korsvangen 6A  
5750 Ringe  
Telefon 62 61 16 66 (døgnvagt) 
 
Telefontider:
Man-tors: 08.00 - 16.00
Fre: 08.00 - 12.30
Email:

ffv@ffv.dk

 

Pressemeddelelse: FFV Varme A/S sender droner over Faaborg

Droner kan afsløre utætte fjernvarmerør

 

FFV Varme A/S sender droner ud for at termografere fjernvarmerørene i Faaborg, for at finde utætheder på de kilometervis af fjernvarmerør, der løber under byens gader og haver, så lækager kan blive repareret til gavn for forbrugerne og miljøet.

 

Flyvningen er planlagt i perioden 20. november - 1. december i tidsintervallet kl. 23-06, men de er afhængige af vejrforholdene, så man må være fleksibel med planlægningen. Regn på vejene duer ikke, det giver usikre temperaturmålinger, og vinden må ikke være for hård, samtidig skal det være mørkt og koldt. Man vil kunne høre en svag brummen fra dronerne.

 

Termografering er en måde at udføre temperaturmålinger på ved hjælp af varmestråling, hvor man bruger et infrarødt kamera og metoden har længe været en fast del af vores vedligeholdelsesarbejde, da det hjælper os med at lokalisere registrerede utætheder, men det er nyt, at vi bruger droner til opgaven. Dronerne har den fordel, at de kan termografere i områder, hvor det er svært at komme til med bil. Termografering viser meget tydeligt, hvis der er utætte fjernvarmerør.

 

Den traditionelle måde, at termografere fjernvarmenettet på, er at køre rundt efter et kort med kamera monteret på taget af en bil. Droner derimod får fastlagt en rute, som de overflyver i et bestemt mønster.

 

FFV Varme A/S ejer og vedligeholder fjernvarmenettet i Faaborg, der består af ca. 36 km hovedledning og ca. 21 km stikledning, og selvom rørene generelt er i god stand, kan det ikke undgås, at der opstår slitage, som kan føre til utætheder. Jo hurtigere disse lokaliseres, desto bedre for økonomien og CO2-regnskabet.

 

Henvendelse ved spørgsmål til pressemeddelelsen: Adm. direktør Christian Møller, telefon 2170 5398